I det fynske folks tjeneste

Røveri mod Spar i Rynkeby

Supermarkedet Spar i Rynkeby blev mandag aften udsat for væbnet røveri. En maskeret mand truede personalet til at udlevere kontanter. Herefter flygtede han i en stjålet Mazda. Politiet er på bar bund i sagen.

-

Manden kom ind i supermarkedet på Rynkeby Bygade 56 klokken 19.49 mandag aften. Han truede personalet med noget der lignede et oversavet jagtgevær, men politiet vil ikke udelukke, at der var tale om en attrap.

Bilen fundet i Ullerslev
Efter at have fået udleveret kassebeholdningen flygtede manden i en stjålet cremefarvet Mazda 323. Kort efter blev bilen fundet med motoren kørende ved plejehjemmet i Ullerslev. Her slutter politiets spor i sagen.

Politiet beskriver manden som sidst i 20?erne. Han var omkring 180 cm høj og iført sort elefanthue med huller til øjnene, hvor der var røde ringe rundt om hullerne. Derudover havde han sort jakke og sorte sko på.

Ved du noget? Så send os et tip