Røveri mod to unge

To unge på knallert begik fredag aften røveri mod to andre unge. Røveriet foregik på stisystemet bag ved Skallebølle Skole.

De unge på knallert passede klokken 22.35 to 16-årige drenge op og truede dem med en ulovlig butterflykniv.

Næsten ingen signalement

De fik en mobiltelefon og en pung med fra røveriet og stak af på en knallert uden sideskjold.

Begge røvere havde en sort styrthjelm på hovedet. Udover det har Fyns Politi ikke noget signalement af røverne.

- Hvis vi ikke får noget at gå efter inden, så sætter vi landbetjenten på mandag. Han har jo lokalkendskabet og ved måske, hvem vi skal kigge efter, siger vagthavende ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt