I det fynske folks tjeneste

Røveri mod værtshus

Maskeret røver fik dagens omsætning som udbytte ved røveri mod Sanderum Pub?en i Odense torsdag aften.

Gæst slået med kølle

Maskeret røver fik dagens omsætning som udbytte ved røveri mod Sanderum Pub?en i Odense torsdag aften.

Lidt før kl. 23, torsdag aften, kom den maskerede mand ind på beværtningen. Han slog en af gæsterne med et 50 cm. langt slagvåben. I følge politiet for at vise, at det var alvor. Derpå truede han servitricen til at aflevere pengekassen.

Flere af gæsterne fulgte efter røveren, men han slap væk og er stadig på fri fod. Han beskrives som udlænding, 18 - 22 år og ca. 175 cm. høj. Under røveriet bar han en hætte med huller til øjnene, lyse kondisko, en sort overdel og sorte joggingbukser, sandsynligvis af mærket, Adidas.

Gæsten, der blev slået, kom ikke alvorligt til skade, oplyser politiet.

Ved du noget? Så send os et tip