I det fynske folks tjeneste

Røveri nummer 40 på tankstation

Så skete det igen. Den efterhånden kendte tankstation Hydrotexaco på Ørbækvej i Odense oplevede natten til mandag endnu et væbnet røveri. Det er 40. gang at tankstationens forpagter Preben Larsen oplever det. Røveriet var denne gang voldsomt, da den 28-årige ekspedient blev stukket i låret med en kniv.

-

Det var to maskerede mænd på knallert, der iført mørkt tøj og fullface-hjelme kørte ind på tanken kvart i to i nat. Den ene bar en kniv og den anden et rør, som de først truede ekspedienten med - og under røveriet blev ekspedienten altså også ramt i låret af kniven. De to røvere slap afsted med en del kontanter og med taletidskort.

Ekspedienten måtte til behandling på skadestuen efter røveriet, men de fysiske skader var af mindre art.

Mandag formiddag har Odense Politi fundet knallerten som de to røvere kørte på og de hjelme som de bar under røveriet. Begge dele er fundet i kvarteret tæt ved tankstationen.

Desuden fandt man flere røde pengesedler. Pengene var farvet, da man på tankstationen har puttet en farvepatron med i den pose røveren har fået.

Ved du noget? Så send os et tip