I det fynske folks tjeneste

Røveri på Kertemindestien igen

Tirsdag aften var der endnu et røveri på Kertemindestien i Odense. Denne gang gik det ud over 62-årig mand på aftentur.

Kertemindestien har igen været scene for et røveri.

Manden kom gående på stien klokken 20.40, da to yngre mænd passede ham op og spurgte om de kunne få en cigaret. Da den 62-årige leder efter cigaretter, kommer en tredje ung mand og holder offerets arme, mens de to andre snupper mandens pung.

De tre gerningsmænd er alle omkring de tyve år, arabisk af udseende og var klædt i lyst streetwear. Den unge mand, der holdt armene, har skulderlangt sort hår, mens de to andre er sorthårede og kortklippede.

Gerningsmændende slap afsted med 2000 kroner i kontanter og offerets kreditkort.