Røvet af mænd i BMW

En 23-årig mand blev onsdag aften udsat for røveri på Risingevej i Odense

Den unge mand blev stoppet af en sort BMW klokken 22.30 onsdag aften, og ud af bilen steg fire mænd, som offeret beskriver som rockertyper. Mændene truede den 23-årige til at udlevere tusind kroner i kontanter.

Herefter kørte de væk fra stedet.

Den unge mand var så chokeret efter røveriet, at han først indgav anmeldelse klokken 01.45.

Signalementet efter gaderøveriet er sparsomt, men Fyns Politi efterlyser fire danske, muskuløse mænd.

Oversigt

    Oversigt