Rovmord på ældre dame <br>for landsretten

Mandag starter retssagen mod den 22-årige mand, der er tiltalt for at have brændt en 82-årig kvinde til døde juni sidste år

-

Mandag starter retssagen mod den 22-årige mand, der er tiltalt for at have brændt en 82-årig kvinde til døde juni sidste år.


Den 22-årige var på indbrudtogt for at skaffe penge til hash, da han blev overrasket af den 82-årige Inger Margrethe Pedersen i hendes villa på Jernbanevej i Tarup ved Odense. De kom i slagsmål og da den ældre kvinde faldt om, gik den 22-årige i panik og satte ild til kvindens soveværelse, fordi han troede, hun var død.


Han er tiltalt for ulovlig tvang, grov vold med døden til følge og ildspåsættelse. Men den sigtede tilstår kun delvist og nægter helt ildspåsættelse.


Retslægerådet mener, at manden lider af personlighedsforstyrrelse, men at han er egnet til straf.


Der er navneforbud i sagen, der fortsætter tirsdag, hvor skyldsspørgsmålet ventes afgjort. Onsdag følger strafudmålingen.

Oversigt

    Oversigt