Royal middag på Odenses ældrecentre

Nu er der under et døgn til, at prins Joachim og Marie Cavallier giver hinanden deres ja - og de ældre på plejecentrene i Odense fejrer brylluppet med gourmetmiddag.

Over 500 ældre - både hjemmeboende og beboere på plejecentrene i Odense - har bestilt gourmetmiddag hos kommunens nye fælleskøkken.

På Plejecenter Lille Glasvej i Odense satte 58 ældre sig til bords fredag for at afholde fælles bryllupsmiddag med hvide duge, blomsterdekorationer og gourmetmenu fra fælleskøkkenet.

- Det smager fantastisk. Det er en hel ny slags sovs med en fin konsistens. Det er noget andet end vores daglige sovs. Den kan ikke hænge ved, siger en tilfreds plejehjemsbeboer Ingrid Henriksen.

Også funktionschefen i Odense Madservice er mere end tilfreds med den modtagelse, initiativet har fået.

- Man har også som ældre brug for en gang imellem at få andet end hverdagsmad og en speciel madoplevelse. Vi havde håbet på 50, og vi fik 500 tilmeldinger, så vi er meget tilfredse, siger Karen Nymann.

Oversigt

    Oversigt