Royal opbakning giver gejst i historisk forening

Foreningen Trankebar holder liv i mindet om danske koloni på Indiens østkyst og nyder stigende opbakning.

Da Danmark i 1845 solgte kolonien Trankebar til England, var det oplagt, at kolonien ville være forsvundet ind i glemslen. Hvilket den sådan set også var, indtil den fynske efterskoleleder Poul Petersen stiftede Foreningen Trankebar.

En forening der i denne uge markerede 400-årit for kolonien. Og som siden foreningens stiftelse har vundet bred opbakning.

- Det betyder meget, at der er nogen, der bakker os op. Det gør det! Det er ikke bare et show for folket. Det betyder noget, at vi kan få lov til at fortælle historien om Trankebar, siger Poul Petersen, der er formand for Foreningen Trankebar.

Dansk historie er vigtig

Han er vært for markeringen af 400-året for startskuddet til Trankebars oprettelse. Det finder sted på Kronborg. I opvarmede sale på en ellers frostkold novemberdag.

Indiske dansere var inviteret med til årsmødet på Kronborg for at tilføre det indisk kolorit.
Indiske dansere var inviteret med til årsmødet på Kronborg for at tilføre det indisk kolorit.
Foto: Marie Klit

Blandt gæsterne er både den indiske ambassadør i Danmark og Danmarks ambassadør i Indien. En anden taler er den tidligere minister Bertel Haarder, hvis hjerte banker for dansk historie.

- Foreningen Trankebar fortjener rigtig stor tak, fordi de er engagerede i at bevare bevidstheden om Danmarks historie som kolonimagt. Bevare forbindelsen til de lande, hvor der står danske bygninger og bidrage til at bygningerne bliver vedligeholdt, siger Bertel Haarder.

Foreningen Trankebar har gennem årene været med til at sikre, at flere af de gamle, danske bygninger er blevet reddet fra forfald. For Trankebar har det fået den betydning, at området tiltrækker flere og flere turister.

Foreningen Trankebar

Foreningen sender da også selv hvert år gæster til byen. En af dem der har gjort rejsen, er prinsesse Benedikte.

- Det var helt forrygende, vil jeg sige. Det var sådan, så man nev sig selv lidt i armen, for man har jo hørt om det, og det var sådan et fjerntliggende sted og nu pludselig stod man der. Og som De jo også har hørt i nogle af talerne, jeg besøgte jo selvfølgelig også kirken og kirkegården. At se alle stenene med alle disse navne.. Til dels navne der eksisterer den dag i dag, mindedes prinsesse Benedikte i en pause i mødet på Kronborg.

Prinsesse Benedikte i samtale med Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe.
Prinsesse Benedikte i samtale med Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe.
Foto: Marie Klit

Begejstret prinsesse Benedikte

Prinsessen havde også kun ros til foreningen for dens vedvarende arbejde med at skabe relationer til Indien:

- Jamen, det er jo pragtfuldt, at vi har den, for det er jo kulturen, som Bertel Haarder så rigtigt sagde, vi også skal værne om. Den skal vi huske på, vi danskere, at vi har en masse kultur. Og vi skal også lære inderne, hvad det er for en kultur, for vi danskere var en lille del af deres historie. Det har vi godt af at lære i denne meget farverige tid, hvor mange kulturer bliver blandet sammen.

 

Oversigt

    Oversigt