Kartoffelmuseet får fondsmidler
Det forholdsvist nye Danmarks Kartoffelmuseum i Otterup er for alvor kommet ind i den royale varme. Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond uddelte lørdag 855.000 kroner til humanitære og kulturelle formål.
Kartoffelmuseet på Nordfyn blev betænkt med 5000 kroner.
"Uanset beløbets størrelse, så er det en enorm anerkendelse, at Kongehuset på denne måde giver sin anerkendelse af det ene af Verdens ialt to udbyggede kartoffelmuseer", siger Carsten Abild, Otterup, der er en af initiativtagerne til kartoffelmuseet.
Det andet kartoffelmuseum ligger i Canada.