Rugby er også for kvinder

Nogle af de bedste rugby-nationer kæmper i Odense i pinsen i EM-kvalifikationskampene. Danmark stiller med både herre- og kvindelandshold.

Blåt øje og høje hæle

Selvom der bliver tacklet hårdt og brutalt i rugby, så holder det ikke kvinderne tilbage.

- Jeg synes i høj grad, at det er noget for piger. Der er mange, der tænker, at det er nogen kæmpepiger, der spiller det, men sådan er det ikke i syvmandsrugby. Der skal fysikken være i orden, for man kan ikke følge med på banen, hvis man er for stor og tung, lyder det fra Maria Olsen, der spiller scrum-half og i øvrigt også indehaver af et imponerende blåt øje efter gårsdagens kamp.

Men ligesom med meget andet fysisk sport er der myter og fordomme om meget maskuline kvinder.

- De findes jo, men ikke alle er sådan. Jeg har en mand og et ganske almindeligt arbejde og går i høje hæle, når jeg går i byen ligesom alle andre piger. Men når jeg spiller rugby, så er det med fodboldknopper på, fortæller playmaker Marlene Jakobsen.

Både herrelandsholdet og damelandsholdet endte på en 7. plads efter kampene i Odense. Det er ikke nok til at bevare Danmarks placering på den europæiske rangliste. Herrerne ventes at rykke et par pladser ned fra plads nr. 16, og damerne rykker også ned fra plads nr. 25.

Se resultaterne her

Oversigt

    Oversigt