I det fynske folks tjeneste

Rumæner fængslet for taxarøveri

En rumænsk mand er varetægtsfængslet i fire uger, efter han natten til fredag truede en taxachauffør med en kniv og stak af.

Det afgjorde Retten i Odense fredag eftermiddag, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Rumæneren prajede en taxa ved banegården i Flensburg og bad om at blive kørt til Odense. Han aftalte en pris på 300 euro med den kvindelige chauffør.

Da de kom til Middelfartvej vest for Odense bad manden om at blive sat af. Men da taxaen holdt stille, truede han chaufføren med en kniv og sagde, at hun skulle have hendes penge.

Manden stak af, men nogle timer senere anholdt Fyns Politi rumæneren, som kom gående i en vejkant.

I retten nægtede manden sig skyldig i røveriet, men han blev alligevel varetægtsfængslet i fire uger.

Ved du noget? Så send os et tip