I det fynske folks tjeneste

Rumskibet ladet med fynsk udstyr

Klokken 6.37 blev den første dansker sendt ud i rummet. Og med sig havde han udstyr fra en odenseansk virksomhed - et avanceret vandfilter.

Det er virksomheden Danish Aerospace Company i Odense, der sammen med et firma i København har udviklet et avanceret vandfilter, der skal testes af Andreas Mogensen, som altså blev "skudt af sted" onsdag morgen.

Odense-virksomheden har i samarbejde med københavnske Aquaporin A/S udviklet en ny, avanceret teknologi til filtrering og genindvinding af vand - så vand kan renses fra alle former for væsker.

Udstyret skal nu tjekkes på Andreas Mogensens 10 dages ophold på den internationale rumstation, ISS.

Håbet er, at Aquaporin Inside kan erstatte de nuværende filtreringssystemer på ISS, som er meget tunge og kræver mange udskiftninger.

Lykkes eksperimentet, åbner det vide perspektiver for fremtidige ekspeditioner i rummet, for eksempel med bemandede rumfartøjer til Mars.

Læs om Danish Aerospace Company