I det fynske folks tjeneste

Rundkørsel åben igen

Rundkørslen mellem Åkandevej og Søndergade i Otterup blev over middag åbnet igen efter at være spærret efter dobbelt ulykke.

Ulykkerne skete ved 10.30-tiden, da to kvinder i bil var involveret i en soloulykke.

En forbipasserende tilbød dem at sidde i hans bil, mens de ventede på assistance.

Derefter blev den bil påkørt af en lastbil, som fortsatte.

Den ene kvinde klagede over smerter i nakken, hvorfor redningsfolkene besluttede at skære hende fri og de fik rundkørslen afspærret.

Ifølge politiets oplysninger er kvinden ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet fik ret hurtigt fat i lastbilen og vil nu vurdere, om sagen skal have et efterspil.

Ved du noget? Så send os et tip