Rundström vil væk fra OB

OBs svenske angriber Björn Rundström er på vej væk fra klubben i Odense. Svenskeren søger nu lykken i Italien.

Rundström har haft hård konkurrence fra OBs stjerneangribere og har ikke fået ret meget spilletid på superligaholdet i efterårssæsonen. Derfor er han nu taget til Italien for at se om nærmere på klubben Ascoli Acalcio i Serie-B.

- De kender ham rigtig godt, så det handler mest om at han skal lære klubben at kende, for Ascoli har det svært i Serie B i øjeblikket, siger svenskerens agent Patrick Mörk til bold.dk.

OB har givet Runström tilladelse til at tage ned og besigtige forholdene. Det er dog uvist, om de to klubber er blevet enige om betingelserne for et skifte.

Oversigt

    Oversigt