Russisk interesse for Ricardo

-

-

København, tirsdag /ritzau/
Richard Møller Nielsens navn står højt på ønskelisten hos det
russiske fodboldforbund. Efter russernes skuffende VM, søger de
nu en afløser for Oleg Romantsev.
- Jeg har nogle stående tilbud, så jeg ved ikke rigtigt, hvor
interesseret jeg er i det russiske tilbud. Men alt kan ske i
fodbold, siger det fynske bøgetræ, der tager fremtidsrygterne
stille og roligt.
Andre navne på den russiske ønskeliste skulle efter sigende
være Norges Egil \"Drillo\" Olsen, italienerne Dino Zoff og Marco
Tardelli samt Ricardos afløser som dansk landstræner, svenskeren
Bo Johansson.
Hvis Ricardo siger \"da\" til Rusland, vil det være hans fjerde
landstrænerjob. Efter 65 kampe for Danmark har Richard Møller
Nielsen nemlig både trænet det finske og det israelske
landshold.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt