I det fynske folks tjeneste

Rygeforbud i Middelfart Kommune

04:07

1 af 2

Middelfart Kommune har ved årsskiftet indført total rygeforbud i arbejdstiden for kommunes ansatte. Forbuddet gælder for alle uanset om man arbejder inde eller ude i den fri natur.

Bent Thorsen er anlægsgartner og ryger. Hidtil har han kunne ryge i det fri, men nu bliver han ramt af kommunens nye rygeregler.

- Jeg synes lidt det er noget fis, for når vi går ude kan jeg ikke se at vi genere nogen, siger anlægsgartner Bent Thorsen fra Entreprenørgården i Middelfart.

Men fremover skal han lade smøgerne ligge i lommen til han har fri.

- Det burde være min egen beslutning, og ikke noget der bliver presset ned over os. Det næste bliver vel, at man bliver fyret, hvis man ikke har salat med i madpakken, siger Bent Thorsen.

De nye regler er blevet vedtaget gennem en lang høringsproces, der også har inddraget de ansattes organisationer. De ansatte må dog stadig ryge i deres middagspause, fordi de selv betaler for den.

Forbuddet betyder, at medarbejderne risikerer advarlser og i yderste konsekvens fyring, hvis de ikke overholder rygeforbuddet i arbejdstiden.

- Der starter vi jo ikke. Vi starter med at snakke med folk og så er det klart, så må vi se hvor det ender. Jeg tror godt folk kan se, at det er bedst for dem selv ikke at ryge i arbejdstiden, siger Martin Albertsen der er stabschef i Middelfart Kommune.

Kommunen har op til rygeforbuddet tilbudt medarbejderne rygestopkurser i arbejdstiden.

Ved du noget? Så send os et tip