Rygeforbud på Sygehus Fyn

Fremover må hverken patienter eller ansatte ryge på de sygehuse, som hører under Sygehus Fyn. Patienter får tilbudt nikotinerstatning og ansatte får i 2006 tilbud om hjælp til at kvitte smøgerne.

Manglende lokaler og sundhedspolitik

Årsagen til rygestoppet er, at det kniber med at skaffe lokaler til at etablere rygerum, samtidig med at Sundhedsstyrelsen med Kræftplan II har anlagt en skærpet kurs over for rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum.

Hertil kommer Sundhedslovens præcisering af, at formålet med sundhedsvæsenet er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.

Totalt forbud

Den skÃ?rpede rygepolitik betyder, at det ikke er tilladt at ryge på Sygehus Fyns matrikler. Det er alle fynske sygehuse bortset fra Odense Universitetshospital, som ventes at indføre rygeforbud senere.

Der tilbydes nikotinerstatning til indlagte patienter, som måtte ønske det, og i 2006 gives der tilbud om hjælp til rygeafvænning til patienter og ansatte. Patienternes rygevaner og rygestopindsatser skal fremover registreres.

I særlige tilfælde kan reglerne fraviges i forhold til enkelte patienter eller pårørende.

Alle stillingsopslag skal fremover indeholde oplysning om, at rygning ikke er tilladt i Sygehus Fyn.

Oversigt

    Oversigt