I det fynske folks tjeneste

Ryger-bøder fra Nyborg til Kræftens Bekæmpelse

Hotel Nyborg Strand 'udskrev' sidste år bøder til de gæster, der overtrådte hotellets rygeregler. Det er i alt blevet til 27 bøder á 1.000 kr. Pengene er doneret til Kræftens Bekæmpelse.

Jette Rasmussen fra Hotel Nyborg Strand overrækker en check til Thomas Skovgaard fra Kræftens Bekæmpelse på 27.000 kroner.

På Hotel Nyborg Strand er der kontant afregning, hvis man ikke overholder hotellets rygeregler og f.eks. ryger på værelset. Man bliver opkrævet 1.000 kr., fordi der skal gøres ekstra rent.

Men de penge, der sidste år blev indkrævet til den ekstra rengøring, har hotellet doneret til Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Odense. 27.000 kroner blev det til i alt

Det koster fortsat 1.000 kr. at overtræde rygereglerne. og ved årets afslutning bliver bødekassen på ny gjort op og beløbet doneret til Kræftens Bekæmpelse.