Rygning formentlig årsag til brand

Rygning menes at være årsag til den brand, der mandag aften kostede en plejehjemsbeboer livet i Odense.

Politiets teknikere undersøgte tirsdag formiddag brandstedet på plejehjemscenteret i Paarup for at fastslå, hvordan branden opstod.

Umiddelbart hælder politiet til at rygning var årsag til branden.

Branden opstod på den afdøde 65-årige kvindes værelse og blev anmeldt mandag klokken 17.45.

Den udviklede kraftig varme og røg som vanskeliggjorde redningsarbejdet .

En 67 årig kvinde og to mandlige beboere på 70 og 72 år måtte sammen med to brandfolk på OUH til observation for røgforgiftning men blev efter få timer udskrevet.

Oversigt

    Oversigt