Den 26-årige islænding Ari Skulason er tæt på at skrive kontrakt med det fynske superligahold. Det skriver Sportexpressen.se.
Ari Skulason spiller for den svenske Superettan-klub GIF Sundsvall og er noteret for 11 landskampe for Island.
Midtbanespilleren er tidligere rygtet til Randers, Helsingborg og IFK Norrköping, men ifølge netavisen er valget faldet på OB.
Ari Skulasons kontrakt med GIF Sundsvall udløber om et halvt år, men avisen skriver, at OB arbejder på at købe Skulason fri af sin kontrakt inden den danske sæsonstart.