Rynkeby Smedie på vej til Sjælland

Den gamle smedie i Rynkeby er ved at blive skilt ad og fragtes i bidder til Frilandsmuseet i Lyngby, hvor smedien bliver bygget op igen og bevaret for eftertiden. Smedien indgår i museets Andelsby, der er en samling af bygninger fra andelstiden, som ellers i disse år forsvinder eller bygges om til ukendelighed.

-

Frilandsmuseet og firmaet M T Højgaard har i fællesskab udviklet et koncept, der nænsomt sikrer de gamle bygningers særpræg, selvom de bliver flyttet.

Mure \"lynes\" op
Smedien i Rynkeby er midt i processen. Det går ud på at murene \"lynes\" op i sektioner, der er nemme at transportere og samtidig bevarer så store dele af murene, som muligt.

Tidligere tog man murstenene ned en for en og byggede det hele op forfra.

Frilandsmuseet håber at skaffe 15 bygninger til Andelsby indenfor en tidsramme på 10 - 15 år. Det er en kamp mod tiden, fordi flere perler fra andelstiden er truet af nedrivning eller ombygning.

Pengene til projektet kommer fra fonde og private donationer. Staten financierer ikke projektet. 

Oversigt

    Oversigt