I det fynske folks tjeneste

Rynkeby vokser i Norden

Rynkeby Foods udvider i Norden og køber op i Sverige og Findland. Opkøbet betyder at Rynkeby Foods øger sin årlige omsætning med omkring 100 millioner kroner.

Rynkeby Foods har opkøbt svenske Krogab AB og overtage distributionen af Tropicana i Finland.

Krogab AB leverer kvalitetsjuice og miljørigtige juiceløsninger til hoteller, catering og restauranter. Krogabs juiceløsninger er baseret på distribution af dispensere med juice og smoothie.

- Krogab bringer Rynkeby Foods et skridt nærmere den professionelle bruger på et marked, som har et meget interessant nyt vækstpotentiale siger Jørgen Dirksen, administrerende direktør for Rynkeby Foods.

Overtager Tropicana i Finland

Efter flere års godt partnerskab i Danmark og Sverige overtager Rynkeby Foods desuden alt salg og distribution af Tropicana i Finland.

- Tropicana er en premium-juice og kommer til at spille en vigtig rolle for Rynkeby Foods udvikling på det finske marked. Vores nordiske strategi omhandler nemlig ikke kun vækst, med også at vi skal være absolut kategorileder inden for juice og andre frugtbaserede drikke i premium-klassen, siger administrerende direktør Rynkeby Foods Jørgen Dirksen.

Rynkeby Foods overtager Tropicana i Finland pr. 1. januar 2013.

Ved du noget? Så send os et tip