I det fynske folks tjeneste

Ryslinge Højskole lukker for resten af året

Elevkrisen på Fyns ældste højskole er så stor, at Ryslinge Højskole holder lukket resten af året. Den kan ikke løbe rundt med kun 20 elever.

04:42

De mørke efterårsskyer hænger over Ryslinge Højskole, som nu må lukke ned i nogle måneder.

1 af 2

Ryslinge er ikke den eneste højskole, som er i problemer. I følge forstanderen er ansvaret højskolernes eget.

- Det er højskolernes ansvar. Det er dem derude, som skal løse det. De skal ikke tro, at der kommer nogen udefra med løsningerne, siger Tyge Mortensen, forstander, Ryslinge Højskole.

Byen kommer til at savne skolen

- Det er et vigtigt sted i byen. Det betyder meget, at der er en stor gruppe unge og nogle meget entusiastiske lærere, som er der og også bliver en del af livet i byen, siger Karen Bisgaard, borger i Ryslinge.

Ryslinge Højskole har ligget i byen siden 1851, hvor den blev grundlagt af Christen Kold. I 1866 flyttede skolen til de bygninger, som den ligger i nu.

Allerede i 2008 var skolen så meget i knæ, at man besluttede, at skolen også skulle rumme en efterskole. Derfor har skolen siden august 2009 været både en høj- og en efterskole.

Højskoler skal ind i samfundsdebatten

Landets trængte højskoler optræder sjældent i samfundsdebatten, og det ærgrer Tyge Mortensen.

- Det man måske kunne savne, det var at højskolerne var synlige i det politiske billede og i samfundsbilledet. Så de havde respekt omkring sig, som et sted hvor man gerne vil sende sine unge hen, fordi de kommer tilbage og er bedre klædt på til de sammenhænge, de senere skal indgå i, siger Tyge Mortensen.

Efter nytår håber skolen på at genåbne med 30 elever.

Se med i aften, hvor vi følger et indslag fra skolen op med et interview med Johannes Nørgaard Frandsen