I det fynske folks tjeneste

Rystet over manglende behandling

[size=1]En 19-årig mand blev overfaldet med en hammer og slået i hovedet adskillige gange. Alligevel valgte lægerne ikke at scanne hovedet på den 19-årige. [/size]

19-årige Michael Thomsen blev sendt hjem fra skadestuen med kraniebrud.

Kraniebrud

Tilliden til lægerne på skadestuen i Odense er væk. En 19-årig mand blev nemlig sendt hjem med alvorlige skader i hovedet, uden at lægerne havde lavet en skanning.
Michael Thomsen fik røntgenfotograferet sit hoved, men han blev ikke scannet, og dagen efter overfaldet blev han sendt hjem fra hospitalet. 

Michael Thomsen var ganske uvidende om det kraniebrud og deraf blødning, han gik rundt med, og hans tilstand forværredes hurtigt. Alligevel er det først tredje gang, familien henvender sig på skadestuen, at der bliver foretaget en scanning, fortæller Karina Thomsen, der er mor til voldsofferet. 

Ikke nødvendigt

Lægerne på skadestuen på Odense Universitetshospital har ikke lyst til at blive interviewet, inden sagen er undersøgt nærmere.

Tune Ibsen, stedfortrædende overlæge på skadestuen, mener på baggrund af de foreløbige oplysninger ikke, at en scanning var nødvendig. Han mener heller ikke, at det ville have ændret på behandlingen, hvis scanningen var blevet foretaget ved føste besøg på skadestuen.