I det fynske folks tjeneste

S: Athensag ikke slut

Socialdemokraterne i Odense Byråd mener, at borgmester Jan Boye misbruger kommunens embedsmænd til spin.

Jan Boyes tyndbenede Athentur er ikke slut endnu for Socialdemokraterne.

Sagen drejer sig om Jan Boyes meget omdiskuterede og letbenede studietur til Athen sidste år.

Socialdemokraterne er utilfredse med, at Jan Boye på kommunens brevpapir har udsendt en pressemeddelelse, som efter deres mening ikke er dækkende for den kritik, der er rejst af Statsforvaltningen i sidste uge.

Socialdemokraterne vil nu gå videre med sagen i Økonomiudvalget for at få en forklaring på, om kommunens kommunikationsafdelingen er Jan Boyes personlige presseafdeling eller hele Odense Kommunes.

Socialdemokraternes gruppeformand, Peter Rahbæk Juel, siger til TV 2/FYN, at han ikke vil afvise, at borgmesterens spin på kommunalt brevpapir kan blive til en ny sag for Statsforvaltningen.

Venstre afviser at rejse sag mod borgmesteren.

- Det er denne sag alt for tyndbenet til, siger Lars Chr. Lilleholt (V) til Fyens Stiftstidende.