I det fynske folks tjeneste

S-bagland uenige om skattestop

Er skattestoppet som princip en god idé? Spørgsmålet deler det socialdemokratiske bagland. Senest har Lotte Bundsgaard langet ud efter partiets politik.

Skattestoppet skiller det socialdemokratiske bagland i to omtrent lige store halvdele.

I en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt de socialdemokratiske kredsformænd, svarer 46 procent af de adspurgte, at de er helt eller delvist uenige i skattestoppet. Deriblandt Lotte Bundsgaard, der siger
at det er for at kapre opbakning fra flere vælgere, at Socialdemokraterne har accepteret regeringens skattestop.

51 procent svarer, at de er enige eller delvist enige i, at skattestoppet som princip er en god idé.

Socialdemokraternes officielle politik er, at partiet støtter skattestoppet - med nogle tilføjelser for dem, der benytter sig af kollektiv trafik, samt lejerne og børnefamilierne. Skattestoppet skal bestå i denne valgperiode og i næste valgperiode, hvor der dog skal nedsættes en skattekommission, der skal se på en skattereform, som S derefter ønsker borgerlig opbakning til, og som kan træde i kraft efter endnu et valg.