S-kandidater på fynsk charmetur

De to socialdemokratiske formandskandidater, Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen, er mandag på Fyn, hvor de hver især vil forsøge at overbevise det fynske partibagland om, at de er den bedste, nye formand for Socialdemokraterne.

-

Helle Thorning Schmidt holder blandt andet et kaffemøde med syv socialdemokratiske, fynske borgmestre om kommunalreformens betydning. Derudover skal hun på besøg i B1909 for at høre nærmere om et integrationsprojekt, klubben har haft held med. Endelig skal hun også til fyraftensmøde hos Dansk Metal i Rudkøbing.

Modkandidaten Frank Jensen skal besøge Produktionsskolen Elseminde, og skal han tale med fynske tillidsmænd på Tillidsmandskollegiet i Odense.

Dagen slutter med et debatmøde mellem de to kandidater. Det foregår på Hotel H.C. Andersen fra klokken 19 til 21.

Oversigt

    Oversigt