S: Lærefri i mindste klasser uacceptabelt

På flere skoler - som for eksempel i Assens - går de små elever glip af undervisningen, når læreren er syg. Det er helt uacceptabelt, mener Socialdemokraterne.

Men det er kommunernes eget problem, siger Venstre til Ritzau.

I Assens har kommunen således smækket pengekassen i, fordi skolerne allerede har brugt vikarbudgettet. Det betyder, at der er ansættelses- og vikarstop indtil årsskiftet, skriver Ritzau.
- Det går ud over børnene. I stedet for en vikar, fører en anden lærer måske tilsyn med klassen, og så er der ikke tale om undervisning, siger Orla Andersen, sagsbehandler i Vestfyns Lærerkreds.

Assens Kommune forstår udmærket skolernes frustrationer over vikarstoppet, men pres fra regeringen gør det økonomisk nødvendigt- Sådan lyder det fra Børne- og Undervisningsudvalgets formand, Mogens Mulle Johansen (SF).

Situationen er uholdbar og regeringen må til lommen, mener Socialdemokratiet.
- Det er helt uacceptabelt at lade de mindre børn i skolen sidde selv. Nu har vi set lærerfri timer brede sig på ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og gymnasiet, og nu ser vi gud hjælpe mig, at man er nødr til at lave lærerfri timer i folkeskolen. Det holder simpelthen ikke, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Men Venstre afviser kritikken, fordi kommunerne selv har indgået den økonomiske aftale med regeringen.
- Det er en skole og dens forvaltning, der beslutter, hvordan tingene skal køre i den kommune og den skole. Men forældrene kan stille krav til, hvordan de ser ledelsen skal håndtere situationer med vikardækning, siger uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen (V), der selv er tidligere skoleleder, til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt