S og R indgår valgforbund i Odense

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er gået sammen i valgforbund til det kommende kommunalvalg i Odense.

Partierne har også indgået en konstitueringsaftale i tilfælde af en centrum-venstre valgsejr.

Aftalerne er dels indgået for at undgå stemmespild, men lige så vigtigt udspringer samarbejdet af et fælles ønske om at dreje Odense i en anden politisk retning, oplyser Det Radikale Venstre i Odense.

Ud over at have indgået et teknisk valgforbund har de to partier også lavet en konstitueringsaftale i tilfælde af en centrum-venstre valgsejr.

Aftalen indebærer, at Det Radikale Venstre peger på Anker Boye, Soc.dem., som borgmester.

Partiet får til gengæld en rådmandspost, hvis de udgør det afgørende mandater. Er dette ikke tilfældet, får Det Radikale Venstre viceborgmesterposten.

Oversigt

    Oversigt