Stolt Lundsfryd ny borgmester: Vi skal nok klare det

Socialdemokratiet peger på Johannes Lundsfryd som ny borgmester i Middelfart, efter den mangeårige borgmester Steen Dahlstrøm har valgt at trække sig.

Socialdemokratiet er enige om, at det skal være Johannes Lundsfryd, der skal stå i spidsen for partiet til kommunalvalget.

-Jeg er meget stolt over det. Jeg føler mig klar til det, fordi jeg har været aktiv i politik hele mit liv, og jeg kender mit parti, siger Johannes Lundsfryd, der er gruppeformand for Socialdemokratiet i Middelfart.

Fællesledelsen har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 14. september, hvor partiets nye borgmesterkandidat skal vælges. Det sker efter, at Steen Dahlstrøm fredag fortalte, at han har valgt at træde tilbage som borgmester.

quote Vi har haft et stabilt styre, og det er aldrig én mands værk. Det er en hel organisation med mange dygtige folk, forklarer han.

Johannes Lundsfryd, Gruppeformand, Soc.dem., Middelfart.  

Socialdemokratiet har mistet en markant skikkelse

Steen Dahlstrøm har siddet som borgmester siden 1986, og det er derfor en markant skikkelse i både byen og byrådet, som Socialdemokraterne mister.

Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentators vurderinger kan det få stor betydning for udfaldet af kommunalvalget til november. Men selvom Johannes Lundsfryd mener, at det er for tidligt at tale om, så er han fortrøstningsfuld.

Hvordan ser du dine chancer for at vinde til kommunalvalget?

- Vi har haft et stabilt styre, og det er aldrig én mands værk. Det er en hel organisation med mange dygtige folk, siger han til TV 2/Fyn.

Johannes Lundsfryd har været medlem af Middelfart byråd siden kommunesammenlægningen i 2007. Han har været formand for Miljø- og energiudvalget 2009-2013, formand for skoleudvalget siden 2013, formand for Naturpark Lillebælt siden 2013 og gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe siden 2009. 

Se det fulde interview med Johannes Lundsfryd her

 

 

Oversigt

    Oversigt