Så er der gravet for til akutsygehuset

Første spadestik til det ny akutsygehus i Svendborg blev taget fredag formiddag.

Akutgruppen kom med brunsviger, der var taler, snitter og fadøl - og så var der den forkromede spade der skulle i jorden.

190 millioner kroner

Og med dén formelle handling begyndte Region Syddanmark at bruge løs af de 190 millioner kroner, den nye akutmodtagelse kommer til at koste.

I alt skal der bygges 10.000 kvadratmeter, der samler skadestue, lægevagt og en række centrale funktioner, som knytter sig til akutte patienter.

Lykke hos akutgruppe

For akutgruppen var det en lykkens dag. 
Gruppen har demonstreret og samlet flere end 61.000 underskrifter for at sikre sig udvikling på et sygehus, der mange gange har været dødsdømt på grund af manglende befolkningsunderlag.

Akutgruppen må dog vente tålmodigt, for først i 2018 står bygningen færdig til brug.

Oversigt

    Oversigt