Så er rygtet der igen: Helveg til OB

Den rutinerede fynske forsvarsspiller Thomas Helveg rygtes igen tilbage til OB, fynboen spiller næsten ikke for sin tyske klub Borussia Mönchengladbach, og den manglende spilletid har lige kostet ham landsholdspladsen.

På tirsdag skal landholdet møde Australien i en træningskamp i London, og her har landstræner Morten Olsens sorteret Thomas Helveg fra.

- Der er desværre heller ikke noget, der tyder på, at Thomas
indgår i planerne hos Borussia Mönchengladbach her fra starten
af forårssæsonen, og det er nu for uholdbart. Men Thomas er med
sine kvaliteter og enorme erfaring en spiller, der absolut
stadig er med i vores betragtninger, udtaler Morten Olsen i en
pressemeddelelse.

Morten Olsen understreger dog, at han stadig er meget opmærksom på Helveg, og at fynboen kan komme i betragtning igen, hvis han får mere spilletid.

Dermed er det blevet endnu mere aktuelt for Thomas Helveg at skaffe sig mere spilletid, og i tirsdagens Ekstra Bladet spekuleres der i, at OB kan blive næste stop for spilleren.  Iføle bladet har Helveg været i tæt dialog med den fynske klub de seneste dage.

Oversigt

    Oversigt