Så har jeg gemt liget, hvad gør vi nu?

En midaldrende mand fra Odense fik sat gang i politiet, da han - i sjov - sendte en sms til et forkert nummer med ordlyden: "Så har jeg gemt liget, hvad gør vi nu?"

Da en ung mand fra Viborg tirsdag modtog sms'en om det gemte lig, blev han noget nervøs og skyndte sig at kontakte politiet. Sms'en kom fra et for ham ukendt nummer.

Politiet fik sporet nummeret til en mand i starten af 50'erne fra Odense.

- Da vi fik fat i ham undskyldte han. Han ville bare lave gas med en kammerat, men var kommet til at sende sms'en til et forkert nummer, fortæller Lars Fredensborg, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt