I det fynske folks tjeneste

Så lyner blitzen

For høj fart er skyld i halvdelen af alle trafikuheld. Derfor øger politiet nu fartkontrollen på en række fynske veje, hvor uheldsstatistikken er for høj.  

-

For høj fart er skyld i halvdelen af alle trafikuheld. Derfor øger politiet nu fartkontrollen på en række fynske veje, hvor uheldsstatistikken er for høj.  

Så i de næste par uger er der ekstra god mulighed for at kunne smile til kameraet, der sidder i politiets vogne med fotoovervågning.

- Hastigheden er en vigtig faktor, når der sker færdselsuheld. Derfor laver vi nu kampagne de næste to uger på de strækninger, hvor der sker mange ulykker i forhold til den trafikmængde der er, siger Bent Hansen, der er leder af Automatisk Trafik Kontrol.

Kampagnen sker på fire udvalgte strækninger. Det drejer sig om Sdr. Boulevard i Odense, Faaborgvej ved Hvidkilde, Rugårdsvej i Brenderup og Odensevej i Assens.