Så skal der synges

De odenseanske byrådpolitikere kan godt begynde at varme stemmebåndet op. Der skal nemlig synges fællessang ved byrådsmødet i morgen.

Der har ellers været en heftig debat blandt byrødderne, om hvorvidt der skulle synges fællessang på rådhuset eller ej.

Men én gang bliver i hvert fald sunget. Byrådet er med til at markere Sangens År 2008, og når mødet begynder klokken 17.00, vil kammerkoret Cantabile fra Odense Musikskole synge for under fællessangene "En lærke letted" og "Den blå anemone".

Og skulle man være interesseret i at se og høre de syngende byrådsmedlemmer, kan byrådsmødet som altid overværes fra tilskuerlogen.

- Der er jo ikke tradition for at synge i Odense Byråd, som man gør i mange andre byråd og kommunalbestyrelser, så vi er spændte på, hvordan vi bliver modtaget. Men vi glæder os til at samle politikerne med fællessangene, så der bliver lagt en god stemning, inden de mere alvorlige sager kommer på dagsordnen, siger Uffe Most, der er leder af Odense Musikskole.

Oversigt

    Oversigt