De seks fynske spillere på nødlandsholdet er hverken superligaspillere eller tidligere landsholdsspillere. De kommer fra den odenseanske fodboldklub Tarup Paarup Idrætsforening (TPI) og den midtfynske klub Ringe Boldklub, som henholdsvis er et 2. divisionshold og serie 1-hold.
De fynske navne kan derfor være særdeles ukendte for de fleste. Derfor giver vi dig et overblik over de fynske spilleres kvaliteter i et såkaldt FIFA spillekort-format.
Få overblikket over de fynske landsholdsspillere:
På en skala fra 1 til 99 er spillerne blevet vurderet i kvaliterne fart, skud, dribling, fysik, afleveringer og forsvar.
Det er spillernes trænere og medspillere, der har været med til at vurdere dem.
For TPI-spillerne er det den assisterende træner Søren Ravn Jensen og medspilleren Lasse Rasmussen, der har vurderet spillernes kvaliteter. Ligeså har assisterende træner fra Ringe Boldklub Daniel Hansen og medspiller Jens Thygesen vurderet Ringe-spilleren Kevin Jørgensen.
Højtprofilerede spillere som Lionel Messi og Christiano Ronaldo har en samlet rating på 93 og 94 point.
Anders Fønss
Alder: 30 år
Klub: Tarup-Paarup Idrætsforening, 2. division
Anders Fønss er med sine 30 år en rutineret spiller og hvis man spørger kollegaen og forsvarsspilleren Lasse Rasmussen fra TPI, så mangler der en kategori i kortet til Anders Fønss.
- Hvad med aggresivitet? Hvis det er en kategori, så giver jeg ham 85 point. Han har efterhånden lært at styre sit temperament de seneste år, fortæller han til TV 2/Fyn.
Victor Larsen
Alder: 23 år
Klub: Tarup-Paarup Idrætsforening, 2. division
Christian Bannis
Alder: 26 år
Klub: Tarup-Paarup Idrætsforening, 2. division
Mads Bertelsen
Alder: 23 år
Klub: Tarup-Paarup Idrætsforening, 2. division
Mads Bertelsen er en af yngre spillere i truppen og ifølge kollegaen Lasse Rasmussen, så er det Mads Bertelsen, der klart har den bedste fysik fra TPI-holdet.
- Han står klart skarpest af os allesammen, han skal have toppoint, fortæller han.
Kasper Skræp
Alder: 18 år
Klub: Tarup-Paarup Idrætsforening, 2. division
Kevin Jørgensen
Alder: 31 år
Klub: Ringe Boldklub og Jægersborg Futsal-træner
Kevin Jørgensen spiller både i Ringe Boldklub, men også i Jægersborg Futsal. I følge kollegaen fra Ringe, Jens Thygesen, så kan Kevin Jørgensen noget ganske særligt.
- Han har en rigtig god venstrefod. Den kan sparke stort set overalt på banen, siger han.