Så kom plakaterne op

Fra lørdag klokken 12 måtte kandidaterne til kommunal- og regionsvalget hænge valgplakater op, og traditionen tro var der rift om de gode pladser.

De fleste politikere havde pakket bilen med plakater, strips og stiger og var klar til at rykke ud lørdag klokken 12, da det blev tilladt at hænge valgplakater op.

Det gælder nemlig om at få sit kontrafej op at hænge de bedste steder.

Men det gælder også om at overholde de ganske mange regler for, hvor, hvornår og hvordan man må hænge plakater op.

Som noget nyt denne gang skal plakaterne blandt andet være forsynet med kandidaternes adresse, telefonnummer og email.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det synes Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) er lidt unødvendigt:

- Når folk ser ens plakat alle mulige steder, skal de nok kunne finde éen, hvis de vil i kontakt, siger han.

Men han følger reglerne, for han tror på, at plakaterne har betydning:

- Man bliver synlig. Folk ser dem og får en relation til kandidaten. Ser de så navnet eller ansigtet i en anden sammenhæng, tænker de: Ham der har jeg da set før. Og så gør det forhåbentlig, at de stemmer på mig i stedet for en anden, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han erkender dog, at man rent faktisk ikke ved, om plakaterne virker.

- Spørger man forskerne, svarer de: Måske. For de kan faktisk ikke vide det 100 procent. De ved jo ikke, hvad du og jeg stemmer, for det hemmeligt, siger han.

Du kan få information om de mange regler om valgplakater her.

Mange slogans i spil
I mange tilfælde er det ikke kun kandidaternes smilende ansigt, der hænger i lygtepælene. Mange af dem har også et slogan.

Kommunernes Landsforenings magasin, Momentum, har op til plakatdagen lavet en undersøgelse, der viser, at cirka en tredjedel af politikerne har et slogan.

Retoriker Jesper Troels Jensen siger, at slogans virker, hvis de er konkrete og bygget op, så vi husker dem.

- Sloganet skal skabe et billede, der viser, hvad politikeren er for én, og hvad han eller hun vil gøre. Pointen er banal. Det gode slogan kan vælgerne huske. Og kan de huske det, så er der også en chance for, at de sætter krydset hos kandidaten, siger Jesper Troels Jensen.

Han fremhæver eksempler som "Panserbassen med det røde hjerte" fra socialdemokraten Søren Laulund i Varde.

- Det signalerer på én og samme tid en politimand, en venstreorienteret, og én der er politiker med hjertet, siger Jesper Troels Jensen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et andet eksempel, han fremhæver er fynsk. Det er Anne Møllegaard Mortensen, som er Dansk Folkepartis borgmesterkandidat i Faaborg-Midtfyn.

Hendes slogan er: "Husk Dansk Folkeparti på valgdagen - vi husker dig hele valgperioden".

Det er konkret og nemt at huske.

- Hertil kommer, at det spiller på en kontrast, at mens de andre politikere glemmer, når valgdagen er slut, så husker vi. At bruge kontrasten er effektfuld. Det er der mange historiske eksempler på, siger Jesper Troels Jensen og nævner Socialdemokratiets "Stauning eller kaos" fra 1930´erne. 

Her er de fynske politikere, der besvarede undersøgelsen

Oversigt

    Oversigt