I det fynske folks tjeneste

Fakta: Sådan defineres stormflod

Hvis Stormrådet vurderer, at der har været stormflod, kan boligejere søge erstatning for vandskader.

Foto: Morten Albek

Vandstanden i de indre danske farvande stiger i løbet af tirsdag aften og onsdag morgen.

Den kan blive op mod 160 centimeter højere end normalt, og dermed advarer Danmarks Metrologiske Institut (DMI) om risiko for stormflod. Det kan du blive klogere på her:

* Det er Stormrådet, der afgør, om der har været stormflod i Danmark.

* Normalt dækker forsikringer på huse og ejendomme ikke skader som følge af stigende vandstand.

* Men hvis Stormrådet når frem til, at der har været stormflod, kan man søge erstatning fra den offentlige stormflodsordning.

* Stormflod er oversvømmelse som følge af en ekstrem høj vandstand i havet. Betingelsen for at erklære stormflod er, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.

* Stormrådet afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et bestemt tidspunkt. Det sker i samarbejde med DMI og Kystdirektoratet.

* Stormrådet har ni medlemmer. Det består af en uafhængig formand samt repræsentanter for kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.

* Der kan ikke ydes erstatning for stormflod ved skader sket i områder, der ikke er omfattet af Stormrådets afgørelse.

* Bor man i et område berørt af stormflod, har man to måneder til at anmelde skaderne.

Kilde: Stormrådet.

Læs også Lysgiraf og sandsække skal hjælpe mod stormflod på Fyn