Roser til fynsk jobprojekt: Sådan fik Kibrom fra Eritrea fast arbejde

Fynsk jobprojekt får hver tredje flygtning i arbejde. Flygtninge som Kibrom Beraki fra Eritrea tager job, som danskere ikke engang orker at søge.

Det er tre år siden, at 30-årige Kibrom Beraki flygtede fra Eritrea her til Danmark. I dag bor han i Odense med sin kone og to børn. 

quote De er meget tæt omkring den enkelte borger. Det er en meget håndholdt indsats i forhold til, hvad der skal for, at den pågældende person kan komme i arbejde

Lotte Saxdorff Brinkmann, Jobchef, Odense Kommune.

- Der er diktatur i Eritrea, og alle skal i militærtjeneste - både mænd og kvinder - i mange år. Vi flygtede i bil via Sudan til Libyen. Derfra sejlede vi med en lille plasticbåd til Italien. 

Kibrom Beraki pakker renvaskede gulvmobber i stofposer, mens han taler.

1. marts blev han fastansat hos De Forenede Dampvaskerier i Odense.

- Det går godt. Jeg er glad. Jeg arbejder og kan forsørge mine børn. Det betyder meget for mig. Kontanthjælp fungerer ikke for mig. Selvfølgelig gør det ikke det. Jeg er jo ung. Jeg vil gerne arbejde, siger Kibrom Beraki.

Angst, PTSD og depression

Men vejen til fast arbejde var slet ikke nem for Kibrom Beraki.

I tre år hang han fast i systemet, på integrationsydelse. Indimellem afbrudt af praktikperioder, som altid endte med "tak for indsatsen, men nej tak."

Men så kom Kibrom Beraki med i et jobprojekt, som Dansk Flygtningehjælp driver. Projektet hedder Business Training og handler grundlæggende om, at hver enkelt flygtning får designet sin helt egen plan for at komme i arbejde.

-  Målgruppen i projektet er en meget udsat målgruppe. Så det er en meget håndholdt og individuelt tilrettelagt indsats, siger Maja Gammelgaard, projektleder hos Dansk Flygtningehjælp.

De Forenede Dampvaskeriers afdeling i Odense er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Det fortæller administrationschef Jacob Ingemann.

Og Kibrom Beraki er langtfra den eneste flygtning her i landet med behov for en ekstra hånd.

Undersøgelser viser, at cirka hver tredje flygtning er traumatiseret i en eller anden grad med diagnoser som PTSD, angst og depression. Derfor er det ofte en stor udfordring at integerere dem på arbejdsmarkedet.

- Nogle af flygtningene i projektet har psykiske eller sociale problemer. Der kan være sproglige udfordringer og fysiske udfordringer. Vi har i projektet ansat folk, der kan håndtere alle de her udfordringer. Samtidig giver vi hver enkelt en mentor. En livline, der kan hjælpe dem, siger Maja Gammelgaard.

Ministerråd roser

Indtil videre omfatter projektet 244 flygtninge fordelt på fire kommuner, hvoraf Odense Kommune er den ene. Odense Kommune har 100 flygtninger med i projektet.

- Det er en gruppe af flygtninge, som kommunerne beskrev som dem, de ikke er lykkedes med. Målgruppen her kan have både fysiske, psykiske og sociale udfordringer, siger Maja Gammelgaard.

Foreløbige resultater viser, at Dansk Flygtningehjælps Business Training-metode får hver tredje flygtning i arbejde.

Det fik for nylig Nordisk Ministerråd til at fremhæve projektet som ét af otte nordiske beskæftigelsesprojekter målrettet traumatiserede flygtninge. Rapporten fra ministerrådet er ment som inspirationsmateriale til kommuner og andre aktører på området.

Også Lotte Saxdorff Brinkmann, der er jobchef i Odense Kommune, er begejstret for projektet.

- Det, vi synes, de kan i den her sammenhæng, er, at de er meget tæt omkring den enkelte borger. Det er en meget håndholdt indsats i forhold til, hvad der skal til for, at den pågældende person kan komme i arbejde. Business Training foretager en screening og er meget metodiske i deres afklaring af den enkelte borgers muligheder og udfordringer, siger Lotte Saxdorff Brinkmann.

Men der er altså også brug for en indsats, hvis flere flygtninge skal i arbejde.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet står 43 procent af Danmarks knap 10.000 flygtninge og familiesammenførte stadig uden arbejde efter 3 år i Danmark.

Flygtninge er vigtig arbejdskraft

Dansk Flygtningehjælps projekt Business Training er støttet af EU med 13 millioner kroner. Dertil kommer en kommunal egenbetaling for hver flygtning, der er med.

13 millioner kroner plus kommunal betaling. Det er mange penge for at få relativt få mennesker i arbejde. Kan det overhovedet betale sig?

- Det er dyrt at lave en individuel indsats. Men man kan også vende den om og sige: Har vi råd til at have en målgruppe til at gå rundt, hvor der faktisk er et beskæftigelsespotentiale uden at give den fornødne støtte? siger Maja Gammelgaard.

Og lige præcis dét argument køber Jacob Ingemann, der er administrationschef hos De Forenede Dampvaskerier - og Kibrom Berakis chef -  uden at blinke.

quote Min lille pige er startet i børnehave. Min dreng går i vuggestue. Og jeg går på arbejde. Jeg er meget glad

Kibrom Beraki, flygtning, Eritrea.

Hos De Forenede Dampvaskeriers afdeling i Odense beskæftiger de 17 forskellige nationaliteter.

- Vi har sværere og sværere ved at rekruttere danskere til nogle af vores jobfunktioner. Vi oplever, at danskerne ikke er lige så engagerede og motiverede for at passe nogle af de funktioner, vi har, siger Jacob Ingemann.

Og ser man bort fra kroner og øre, så viser studier faktisk også, at traumatiserede flygtninge får det bedre af at have et arbejde at passe.

Tilbage på vaskeriet er Kibrom Beraki ikke for fin til at smøge ærmerne op og tage fat. Årene uden arbejde var frustrerende. Livet gik i stå, mens han tumlede rundt mellem praktikker og sprogskole.

Derfor er det for Kibrom Beraki egentligt ret enkelt. For hvad kan man ønske sig mere end fast løn og en sikker hverdag for sig selv og sine børn.

- Min lille pige er startet i børnehave. Min dreng går i vuggestue. Og jeg går på arbejde. Jeg er meget glad, lyder det fra Kibrom Beraki.

Oversigt

    Oversigt