I det fynske folks tjeneste

Sådan undgår du at krydse løberuten

Søndag vil Odenses gader være proppet af løbere, når HC Andersen Marathon løber af stabelen. Det giver udfordringer i trafikken - men her kan du se, hvordan du kan navigere uden om løberne.

Folkene bag løbet appellerer til tålmodighed, da der selvom der er vejledninger i omkørsel og andre ruter forventes kø og trafikmylder.

Gaderne bliver afspærret tidligt søndag morgen klokken 5.00.

Første start ved Odense Idrætspark er klokken 9.00, hvor halvmarathon for kvinder skydes i gang. Klokken 10.00 skydes marathon og halvmarathon for mænd i gang.

Igen klokken 16.00 forventes det, at trafikken glider som normalt.

Tip til trafikanterne

HC Andersen Marathon giver bilisterne et overordnet tip, der lyder:

 

  • Benyt Ring 1 og 2 som omdrejningspunkt for din kørsel - og hold dig væk fra Frederiksgade og Hans Mules Gade, som vil blive et par af knudepunkterne for trafikken på løbsdagen.

Arrangørerne forsøger også at vejlede trafikanterne med et større overblik:

Her er overblikket over de trafikale ændringer

Men er det ikke meningen, at du skal uden om ruten - men er en af deltagerne, kan du tage shuttlebussen gratis mellem Odense Banegård Center (Østre Stationsvej - buslommen ved Musikbiblioteket) og start/mål ved Odense Idrætspark (Stadionvej 50). Busserne kører shuttle klokken 7.45 og 10.00 samt kl 12.00 - 16.30.

Se ruten her

Ved du noget? Så send os et tip