Sådan påvirker lærer-lockouten

Omkring 875.000 elever og kursister er ramt af konflikten - heraf er 557.000 elever i folkeskolen.

Finansministeriets og Kommunernes Landsforenings lockout af

lærere på det statslige og kommunale område trådte i kraft 1.

april i påskeferien.

- Lockouten rammer cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000

statsansatte lærere.

- Omkring 875.000 elever og kursister rammes - heraf er 557.000 elever i folkeskolen.

- Et eventuelt lovindgreb skal vedtages med flertal i Folketinget. Folketinget kan afslutte konflikten på få døgn.

Selv om der dispenseres for de normale tidsfrister, skal lovforslaget stadig gennem de samme procedurer som normalt og vedtages af et flertal.

- Danmarks Lærerforening har penge nok i konfliktkassen til at konflikte i 10 uger. Det svarer til 50 dage. Forening yder konfliktlån til lærerne, og de skal betales tilbage over fire år.

- Tjenestemænd er ikke omfattet af konflikten. De udgør omkring 20 procent af lærerne. I nogle kommuner skal de undervise som de plejer, i andre - for eksempel Ballerup Kommune - er alle skoler lukket, så længe der konfliktes.

- 700 lærere er medlem af den kristelige fagforening Krifa. De bliver derfor med sikkerhed ikke berørt direkte af lockouten.

- De statsansatte lærere er blandt andet ansat på privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, erhvervsskoler, sprogskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, maskinmesterskoler, forsvaret, samt AMU- og VUC-centre.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt