Sådan rammer DSB's togkaos Fyn

DSB lover en fornuftig afvikling af juletrafikken, efter at de strejkende håndværkere genoptog arbejdet torsdag. Men togpassagerne skal stadig forvente, at DSB aflyser halvdelen af alle tog ugen ud.

Her kan du danne dig et overblik over de ændrede køreplaner for Fyn og mellem landsdelene:

InterCity mellem landsdelene:
* InterCityLyn-togene kører og er eneste tog mellem Aarhus H
og Frederikshavn og kører efter en ændret plan.
* InterCity-togene mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og
Lindholm kører ikke. I de sene aftentimer kører nogle få
InterCity-tog som normalt. Se nærmere på Rejseplanen.
* InterCity-togene mellem Østerport og Sønderborg kører som
normalt.
* InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg og mellem
Østerport og Flensborg kører ikke. Kunder til og fra Esbjerg
skal skifte tog i Fredericia eller Kolding. Kunder til og fra
Flensborg skal skifte mellem tog og bus i Tinglev.

Fyn:
* Odense og Fredericia: Regionaltogene på Vestfyn kører hver
anden time.
* Svendborgbanen: Kører en gang i timen med stop på alle
stationer.
* Nyborg Station har tog hver anden time i begge retninger.
Det er InterCitytogene til/fra Sønderborg.
Kilde: DSB

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt