I det fynske folks tjeneste

Sådan skal Kerteminde tage sig ud visuelt

Sådan skal Kerteminde Brande sig selv fremover.

Mandag aften blev sløret løftet for, hvordan Kertemindes fremtidige logo kommer til at se ud.

De fem finalister blev præsenteret, og flere foredragsholdere, heriblandt Christian Majgaard, mangeårig direktør for LEGO, fortalte om betydningen af branding og af at støtte en valgt identitet.

Processen frem til aftenens kåring af Kertemindes fremtidige visuelle identitet er del af 'Haven ved Havet'.

VisitKerteminde har i alt modtaget 16 forskellige forslag til konkurrencen, og et dommerpanel med 21 personer har voteret og bedømt forslagene.

Fem af de grafiske forslag gik videre til en offentlig afstemning, som blev afsluttet på turismekonferencen mandag aften på Fjord & Bælt.

Borgernes stemmer afgivet før og under konferencen indgik med 50 procent i det endelige resultat, ligesom dommernes stemmer indgik med procent.

Den visuelle identitet og designet af logoet skal være med til at skabe den røde tråd for alle i Kerteminde kommune og omverdenen.

Kertemindes nye logo blev skibsstævnen udfærdiget af Bach & MacKenzie fra Odense.

Dommernes begrundelse:

Enkelt og let genkendeligt, falder godt ind i "Kerteminde, Haven ved Havet". Logoet favner hele kommunen, endvidere ses et anker i logoet, som igen er en reference til Kertemindes maritime side. Logoet leder tankerne mod vikingeskibet ved Ladby med en reference til havet omkring Kerteminde. Logoet er tegnet med penselstrøg, som en hyldest til Johannes Larsen og hans bidrag til den danske kunsthistorie. Logoet kan også ses som et blad med referencer til den smukke natur i kommunen.

Ved du noget? Så send os et tip