I det fynske folks tjeneste

Særlig sejlads på Lillebælt

Tæt kamp om pladserne til årets Vind 2015

Torsdag fik en gruppe børn og unge med kræft tæt inde på livet mulighed for at sejle kapsejlads på Lillebælt, da de deltog i Vind 2015

Vind 2015 er en kapsejlads, hvor børnene har halvanden time til at lære bådene at kende, før de skal sejle kapsejlads mod hinanden.

En af de 50 deltagere i årets kapsejlads er Søren Pedersen, der for tre år siden fik konstateret leukæmi, men i dag er rask.

- Jeg synes det er et vildt godt koncept, så vi kan få et afbræk i hverdagen og prøve at få nogle gode oplevelser og møde nogen ligesindede, som selv kender til det og selv har haft kræft.

Bådene er sponsoreret af forskellige firmaer, og opbakningen har været stor, fortæller stifteren Annette Bennedsgaard Jespersen.

- Opbakningen har været rørende. Vi har haft folk, der har ringet, uden at vi har taget kontakt til dem. De har doneret penge, mad, gaver. Så det har været helt fantastisk.

Ved du noget? Så send os et tip