Sæt blod i banken

Blodbanken mangler blod. Hvert år falder 2.500 bloddonorer fra, derfor sætter blodbanken en ny kampagne i gang, der skal skaffe mere blod i banken. 

Operationer aflyses

Tirsdag i næste uge begynder en ny kampagne, der skal få flere fynboer til at trække ærmet op og donore blod. Ifølge ledende overlæge på OUH, Jørgen Georgsen falder 12 procent eller godt 2500 bloddonorer fra hvert år af den ene eller anden grund, og derfor er kampagnen nødvendig.

- Hvis vi ikke laver kampagnen, så vil vi på sigt være nødt til at aflyse operationer, fortæller Jørgen Georgsen.

Tom bank

Det er vigtigt at lave kampagner hvert andet år, for ellers glemmer folk at melde sig. For seks år siden oplevede blodbanken netop at tanken var tom.
 
- I 2000 var vi så langt ude, som vi ikke har lyst til at komme igen, siger Jørgen Georgsen.

Målet med kampagnen er at få 5000 nye donorer.

Oversigt

    Oversigt