Sag om dødskørsel for landsretten

Tirsdag morgen begyndte ankesagen mod den 24-årige mand, der i oktober sidste år påkørte og dræbte en 17-årig mand fra Ullerslev.

Varetægtsfængslet for røveri

Den 24-årige blev mandag varetægts-fængslet for overfald og røveri, der foregik i weekenden i Refsvindinge. I dag skal han så møde i Landsretten for at få behandlet en tidligere dom for dødskørsel.

Da den 24-årige mand i oktober sidste år påkørte og dræbte den 17-årige Kasper Jensen, kørte han for det første uden kørekort. Derudover havde han i løbet af dagen drukket syv øl og røget to gram hash, inden han kørte frontalt ind i Kasper Jensen, der kom kørende på sin knallert på Granvej i Ullerslev.

Dødsbilisten blev tidligere i år idømt fem måneders fængsel i byretten. Men dommen vakte så megen harme i Ullerslev, at flere end 1000 beboere skrev under på, at de krævede en hårdere straf. 

Det forventes, at der falder dom i sagen i løbet af tirsdagen.

Oversigt

    Oversigt