I det fynske folks tjeneste

Sager på vej om Marslev-skole

Indtil flere retssager er under opsejling, hvis byrådet i Kerteminde stemmer nej til friskole i Marslev.

Indtil flere retssager er under opsejling som udløber af sagen om en ny friskole i Marslev.

Tirsdag stemte et flertal i Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune nej til en ny lokalplan, der skulle gøre det muligt at starte friskole i Marslev Gamle Skole.

Marslev Gamle Skole har sidst været ramme for virksomheden Jørgen Kruuse A/S. Bygningerne er købt af Familiefonden, under forudsætning af, at lokalplanen falder på plads.

Familiefonden er stiftet af Islamisk Information og Rådgivningscenter på Fyn, der har adresse i Vollsmose.

En skolekreds vil så efter planen leje sig ind i bygningerne.

Skolekredsen søgte sidste sommer undervisningsministeriet om tilladelse til at etablere en friskole med navnet "Roser Skolen", men på skolens hjemmeside omtaler den sig også som "Rose Skolen".

Lov om etnisk ligebehandling

Hvis et flertal i byrådet også nedstemmer lokalplan-forslaget på byrådsmødet 27. januar kan flertallet se frem til en sag om overtrædelse af "Lov om etnisk ligebehandling".

- Hvis byrådets flertal den 27. januar afviser lokalplanen, bliver sagen om forskelsbehandling indbragt, siger advokat Jan Moosmand fra Odense, der repræsenterer kredsen bag friskolen, til fyens.dk.

Kommunen blokerer

Virksomheden Jørgen Kruuse A/S, der ejer bygningerne, overvejer også en retssag mod Kerteminde Kommune.

- Hvis ikke vi kan afvikle vores virksomhed på grund af, at lokalplanen nu skal ændres, så blokerer kommunen for vores arbejde, siger formand for bestyrelsen i Jørgen Kruuse A/S Peter Eriksen Jensen til DR FYN.

Sag om racisme

Samtidig er folketingskandidat på Fyn, Alex Ahrendtsen, DF, meldt til politiet for racisme, skriver Fyens Stiftstidende.

Det sker efter et læserbrev i tirsdagens udgave af Fyens Stiftstidende, hvor Ahrendtsen advarer byrådet i Kerteminde om at lade friskolen starte i Marslev.

Det er Carsten Halvorsen i Assens, der har anmeldt sagen. Carsten Halvorsen mener, at Alex Ahrendtsen i sit indlæg forhåner og nedværdiger muslimer som gruppe.

www.roserskolen.dk

Roser Skolen

Fra skolen hjemmeside:

Roserskolen er en selvstændig organisation uden tilknytning til andre organisationer, og ønsker at leje bygningerne på adressen Marslev byvej 35 fra ejerne, som er Familiefonden.

Skolepensummet i Roserskolen vil være den undervisningsministeriet bruger, men med speciel indsats på det danske sprog, hvor skolen bl.a. kun vil ansætte etniske danskere til at undervise i dette fag.

Skolen vil også tilbyde modersmålsundervisning, samt benytte sig af de Grundtvigske pædagogiske metoder, for at udvikle elevernes kompetencer.

Skolelærere med undervisningserfaring fra Kerteminde Kommune vil blive favoriserede ved ansættelses samtaler, fordi det forstærker skolens forhold til beboerne i Kerteminde.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.