I det fynske folks tjeneste

Samarbejde om psykisk syge misbrugere

Et nyt samarbejde skal forhindre, at psykisk syge misbrugere havner i ingenmandsland uden at få hjælp.

Psykisk syge misbrugere risikerer at få nej til hjælp fra både deres kommune og Region Syddanmark, fordi de har en dobbelt diagnose.

Kommunerne siger nej til at hjælpe med henvisning til, at de er psykisk syge, som regionens psykiatri tager sig af og regionen siger nej med henvisning til, at de er misbrugere, som kommunen tager sig af.

Det skal et nyt samarbejde forhindre.

Aftalen mellem de 22 syddanske kommuner og Regionen betyder, at de psykisk syge misbrugere får en parallel behandling for både misbrug og psykisk sygdom.

I aftalen indgår også, at de syge og deres pårørende skal inddrages i behandlingsforløbet.