Samler penge ind til strejkende chauffører

De Arriva-ansatte buschauffører, der strejkede i protest mod den nye køreplan fra Fynbus, får nu en hjælpende hånd med økonomien. Chaufførernes strejke var overenskomststridig, så de blev trukket i løn for de tolv dage, men nu samler en af deres kolleger fra bytrafikken ind til dem.

Franz Eckert var ikke selv involveret i strejken, fordi han kører bybus, men han føler med de chauffører, der har mistet mange lønkroner, og derfor har han sat indsamlingen i værk.
- Hvis vi regner på, hvad der er behov for, så er det omkring 2 millioner kroner, siger Franz Eckert.

Udover indsamlingen har buschaufføren også etableret et debatforum om Fynbus og chaufførernes situation, det hele findes på http://www.netsolv.dk/fynbuschf/

Oversigt

    Oversigt